Vidensdeling handler om at sikre, at vigtige erfaringer, indsigter og best practices spredes i organisationen. Dette kan ske gennem mentorordninger, interne vidensdatabaser, faglige netværk og digitale samarbejdsværktøjer og læringsplatforme.
Hvis viden er opdelt i siloer i organisationen kan det hæmme kreativitet og gøre arbejdsgange mere omstændige. Det handler om at bryde grænserne mellem faggrupperne og gøre viden tilgængelig for alle de medarbejdere, der kan finde den relevant i deres opgaveløsning.
Organisationer, der aktivt arbejder med vidensdeling, bliver mere agile og undgår, at viden går tabt ved medarbejderafgange, da den er lagret et sted i virksomheden. Digitale læringsplatforme og sociale læringsnetværk kan understøtte denne proces ved at facilitere deling af indhold og samarbejde på tværs af organisationen. På den måde undgås det, at medarbejderne overøses med informationer, der på nuværende tidspunkt synes irrelevant for dem. Derimod giver det dem mulighed for selv at trække på den relevante information, når de mangler den (pull-læring).
Kilde:
Termen opstod i 1990’erne og er beskrevet af mange organisationsteoretikere, og den knyttes derfor ikke til en bestemt ophavsmand/-kvinde.