70:20:10-modellen er baseret på en undersøgelse, hvor næsten 200 ledere blev bedt om at rapportere, hvordan de bedst lærte.
Resultatet viste en proportional opdeling af, hvordan mennesker lærer mest effektivt:
70 % af læring sker gennem erfaringer på jobbet, når en medarbejder får en udfordrende opgave eller skal løse et reelt problem.
20 % af læring sker gennem udviklingsmæssige relationer
(mentoring, coaching, feedback, etc.).
10 % af læring sker gennem formel læring (kurser, træning, læsning, etc.).
Når 70:20:10 omtales i forbindelse med digital læring er det ofte for at illustrere, at vi opnår en væsentlig større effekt, hvis den digitale læring og/eller platform også understøtter de 70 % og de 20 % af læring. Traditionelle LMS’er er som regel meget fokuserede på de 10 % formel læring.
Kilde:
Charles Jennings har spillet en væsentlig rolle i udbredelsen og populariseringen af 70:20:10-modellen, men er ikke den oprindelige ophavsmand. Modellen stammer fra forskning udført i 1980’erne af Morgan McCall, Robert Eichinger og Michael Lombardo ved Center for Creative Leadership (CCL) og beskrevet i bogen “The Career Architect Development Planner,” 1996. Morgan McCall, Michael M. Lombardo & Robert A. Eichinger. Charles Jennings videreudviklede og promoverede især fra 2002 tilgangen. Jennings’ arbejde inkluderer bøger og oprettelsen af 70:20:10 Institute, som har hjulpet med at gøre modellen kendt globalt som en praktisk ramme for at forstå, hvordan læring foregår på arbejdspladsen.