Modellen fungerer som ramme for at hjælpe organisationer med at designe effektive lærings- og præstationsstøttestrategier. Modellen identificerer fem kritiske øjeblikke, hvor medarbejdere har brug for læring:
Ny viden – Når den lærende lærer noget for første gang.
Mere viden – Når den lærende vil uddybe sin viden.
Anvendelse af viden – Når den lærende skal anvende det, hun har lært.
Løsning – Når noget går galt, og han skal finde en løsning på problemet.
Ændring – Når den lærende skal tilpasse sig ændringer.
Push-læring er ofte den mest effektive strategi for Ny viden og Mere viden,
mens de øvrige ofte vil kunne løses bedre med pull-læring.
Kilde:
Modellen blev introduceret af Conrad Gottfredson i 1985 og yderligere udviklet
og formaliseret i samarbejde med Bob Mosher, især efter de grundlagde
APPLY Synergies i 2013.