Studiemedarbejder inden for digital læring og videndeling

Er du på udkig efter et studierelevant job, der dykker ned i den fascinerende verden af digital læring og videndeling?

Så er det netop dig, vi søger til vores team!

Om jobbet

Vi tilbyder en unik mulighed for at være en del af en spændende rejse inden for moderne læring. Her vil du blive involveret i projekter, der ikke kun er meningsfulde, men også udfordrende og berigende. 

 

Dine primære opgaver vil være at støtte vores læringskonsulenter med en bred vifte af opgaver, der omfatter alt fra læring og læringsteknologi, til hvordan vi hjælper folk til at udføre deres jobs bedst muligt.   

 

Som en del af vores team vil du specialisere dig i brugen af læringsplatformen Fuse og deltage i spændende projekter, hvor du vil bidrage til at hjælpe vores kunder med at realisere deres strategiske mål gennem læringsinitiativer.  

Om dig

  • Du står foran opstarten på din kandidatgrad ved Aalborg Universitet efter sommerferien.  
  • Du har en passion for digital læring og udvikling 
  • Du er en struktureret og ambitiøs person, der trives både med teamwork og selvstændigt arbejde. Desuden brænder du for at lære nyt og dele din viden med andre. 
  • Du er klar til at arbejde 10-20 timer om ugen.

Hvorfor os?

Vi er drevet af en ægte passion for læring og tror på potentialet i digitaliseringen. Hos os vil du ikke blot blive en lille brik i en stor organisation, men være en stor brik i en voksende organisation.  

 

Organisationen er flad, kulturen uformel, og vi er altid klar til at hjælpe hinanden.    

Praktisk

Du vil primært være placeret på vores kontor på 3. sal ved siden af Spritten på GrowAal, C. A. Olesens Gade i Aalborg. 

 

Interesseret? Så send din ansøgning og CV til vores Læringsdirektør, Peter Simonsen, på peter@blenditlearning.dk senest den 17. maj 2024.  
 

Husk at inkludere en kort videoansøgning, hvor du præsenterer dig selv og fortæller, hvad der motiverer dig til at søge denne stilling.  

 

Vi ser frem til at høre fra dig!