Med en bred forretningsforståelse og indsigt i mennesker og deres arbejdsvaner har Camilla erfaring i at udvikle både fysiske og digitale workshops samt designe læringsforløb, der styrker individuelle og kollektive kompetencer. Hun har arbejdet med projektledelse, procesoptimering og vaneændringer samt personaleledelse og salg. De seneste år har hun været rådgiver, underviser og konsulent i offentlige og private sammenhænge. Hendes baggrund i International Handel og Markedsføring styrker hendes forretningsmæssige tilgang.
Camilla er drevet af at skabe forandring og opnå resultater gennem andre mennesker, hvilket hun ser som en både spændende og krævende proces. Hun arbejder altid for at forbedre, optimere og forenkle processer. Med en evne til at møde mennesker og udfordringer i øjenhøjde, sikrer hun fokus på både forretningsværdi og daglig forbedring for den enkelte. Hendes nysgerrige og analytiske tilgang hjælper hende ofte med at finde kernen af en problemstilling og udarbejde pragmatiske løsninger.