2020 var et vildt år for rumfart: Vi sendte tre missioner til Mars og landede på asteroide

USA forbereder sig på at sende mennesker til Mars, mens Kina leder efter liv.

Når historikere i fremtiden skal beskrive menneskehedens rumfartshistorie, vil 2020 blive husket som et vigtigt år.

I hvert fald hvis man spørger to af de mest kompetente folk på området.

Det var året, hvor vi viste, at det er muligt at hente mineraler fra en asteroide, og det var året, hvor amerikanerne igen efter flere års pause, selv kunne sende mennesker i rummet.

Sammen med professor John Leif Jørgensen, som forsker i rumteknologi ved DTU Space, og Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker ved DTU Space, har vi udvalgt de vigtigste begivenheder inden for rumfarten i år.

Se listen nedenfor.

1 Japanerne hentede prøver fra en asteroide

Egentlig landede Japanerne allerede deres rumfartøj Hayabusa 2 på asteroiden Ryugu i november sidste år. Her lykkedes det dem at opsamle en række prøver fra stenen, før fartøjet lettede igen og vendte kursen mod Jorden.

Men det var dog først i starten af december i år, at Hayabusa 2 landede sikkert på Jorden med prøverne i behold. Missionen blev altså først fuldført i 2020.

Det er anden gang, Japanerne lykkedes med at lande på en asteroide, men denne gang lykkedes det dem også at placere små biler på overfladen, der kørte rundt og undersøgte, hvor prøverne skulle tages.

Missionen viser, ifølge John Leif Jørgensen, at vi inden for få år vil være i stand til drive minedrift ude i rummet på asteroider.

– Missionen beviser, at det er muligt både teknisk og prisbilligt at hente mineraler ned til Jorden. Det rykker minedrift tættere på. Det går fra at være science fiction til science fact, siger han.

Asteroiderne indeholder store mængder af sjældne jordarter, som vi stort set ikke har nogen af hernede på Jorden.

– Eksempelvis håber vi at finde asteroider med store mængder af grundstoffet samarium. Det vil vi kunne lave supermagneter af – så der er mange penge at tjene, på at hente mineraler ude i rummet, siger han.

2 Muligt spor af liv blev opdaget på Venus

Et internationalt hold af forskere kunne i september måned afsløre, at de havde fundet spor af en gasart kaldet fosfin i atmosfæren på Venus.

Ved hjælp af et teleskop på Hawaii og en række kæmpestore parabolantenner i Chile, kunne de, ved at analyse de radiobølger Venus udsender, se, at der måtte være store mængder fosfingas i atmosfæren.

Og hvad er det interessante så ved fosfingas?

Fosfingas dannes her på Jorden udelukkende på tre måder, der enten handler om levende organismer eller menneskelig aktivitet.

Der er mikrober, der danner fosfin i iltfrie miljøer, det bliver udledt i produktionen af mikrochips, og sidst men ikke mindst er gassen et restprodukt, når der, som i tv-serien Breaking Bad, bliver fremstillet metamfetamin.

Da der – så vidt vi ved – ikke produceres mikrochips og metamfetamin på Venus, mener forskerne, at fosfin-gassen kan være det første spor af liv i rummet.

– Rent videnskabeligt er det en særdeles interessant opdagelse. Vi kan som udgangspunkt ikke finde en ikke-biologisk forklaring på, hvorfor der er fosfin i Venus’ atmosfære – og derfor kan det enten betyde, at der foregår en kemisk proces, vi endnu ikke kender til eller, at der lever bakterier i Venus atmosfære højt over den brandvarme overflade, siger Michael Linden-Vørnle.

Flere forskere har forsøgt at nå frem til de samme resultater, men har ikke fundet spor af fosfin-gas på Venus. Resultatet har derfor været diskuteret. NASA overvejer derfor nu at sende en sonde derop for at blive klogere på fænomenet.

3 Tre missioner mod Mars sendt afsted

Selvom corona-virusset mere eller mindre har lukket det meste af kloden ned i store dele af 2020, har det ikke sat en stopper for de Mars-missioner, der var planlagt.

Hele tre missioner blev opsendt i år med kurs mod den røde planet, forklarer Michael Linden-Vørnle.

– 2020 har jo på mange måder været et meget anderledes og udfordrende år. Derfor synes jeg, det er særdeles positivt, at det har været muligt at holde dampen oppe, så det i sommer lykkedes at få tre ud af fire planlagte missioner sendt af sted til Mars, siger han.

NASA fik sendt deres nye Mars-robot Perseverance afsted. Det selvkørende fartøj er det femte i rækken af kørende robotter, NASA har sendt afsted – og til dato den mest avancerede. Perseverance er udstyret med måleinstrumenter, der en gang for alle skal bevise, om der er liv på den røde planet.

Amerikanerne var dog ikke de eneste til at sende en mission mod vores naboplanet. De Forenede Arabiske Emirater fik også i år sendt en mission afsted.

Med deres Hope-satellit håber de, at de kan løse en række mysterier om vejret på Mars. Hope vil være den første, der måler temperatur og trykforskelle på hele planeten henover et år.

Med de mange målinger er håbet, at man kan blive klogere på, hvorfor Mars mistede sin jordlignede atmosfære og blev kold og tør. Mars har nemlig engang haft mindet langt mere om Jorden, end den gør i dag.

Sidst men ikke mindst har kineserne også sendt en Mars-mission op i år. Tianwen-1, som deres fartøj medbringer både en satellit, der går i kredsløb om planeten samt en stor rover, der skal lande på planeten og tage prøver.

Alle tre missioner ankommer efter planen til Mars til februar – og så bliver det spændende, hvad de finder ud af, forklarer John Leif Jørgensen.

– Missionerne skal finde ud af, om der er liv på Mars – og det er meget realistisk, at vi får et svar næste år. Måske bliver 2021 året, hvor det første billede af en Mars-orm går verden rundt, siger han og fortsætter:

– Alle tre missioner er desuden en del af forberedelsen til, at der skal sendes mennesker derop inden for de næste 15 år.

4 Amerikanerne sendte igen deres egne astronauter i rummet

Siden amerikanerne i 2011 pensionerede deres sidste rumfærge Atlantis, har de ikke selv kunnet sende astronauter op til Den Internationale Rumstation.

I stedet har de samarbejdet med russerne, der har sendt amerikanerne op i deres Soyuz-raketter. En rakettype, der trofast har sendt folk i rummet siden 1960’erne.

Men i år lykkedes det igen amerikanerne at sende astronauter op. Det private rumfartsfirma Space X sendte i november astronauter op til rumstationen i deres Dragon-kapsel – som det første private firma nogensinde.

Og det er vigtigt for fremtidens rumfart, fortæller John Leif Jørgensen.

– Det har kun været russerne og kineserne, der har været i stand til at sende mennesker i rummet de sidste ti år. Men ikke længere – og det er vigtigt for NASA, siger han og fortsætter:

– Hvis de skal sætte mennesker på Månen igen i løbet af det her årti, er det vigtigt, de igen får erfaring med at sende mennesker op og ned.

5 Responses

Leave a Reply

Your email address will not be published.