Effektiv læring | Nyhedsbrev

Starter du egentlig med det rigtige læringsbehov?

Skrevet af Blendit Learning – Anna

Jeg hedder Anna, og har fået æren af at være afsender på denne måneds nyhedsbrev. Varm læsebrillerne op og sæt dig godt til rette, for det bliver et længere skriv i dag (mit speciale har tydeligvis ikke udtømt min ordbank.)

 

I dette nyhedsbrev får du et blik på, hvorfor mange læringsprojekter starter det forkerte sted – og hvordan en særlig tilgang kan hjælpe dig med at skelne mellem forretningsbehov, målgruppens reelle barrierer og det faktiske læringsbehov.

Pointen er enkel: Jo bedre vi forstår problemet, jo mindre risiko er der for at designe den forkerte løsning. 

Ved siden af min kandidatuddannelse på Aalborg Universitet, har jeg de seneste to år været ansat som Junior Læringskonsulent ved Blendit Learning. Det har givet mig en skøn mulighed for at bruge mit teoretiske perspektiv til at nørkle med ægte læringsproblemer og -løsninger i praksisnære situationer.

 

Mit perspektiv er ikke unikt, men det kommer direkte fra skolebænken, og det giver mig nogle lidt anderledes vinkler på det, vi arbejder med i Blendit Learning. (I Blendit kalder vi det i øvrigt ikke for “praksisnære situationer”, for her arbejder vi jo netop ude i det virkelige liv.)

Cre8-bottom_Blendit-learning

Meget af vores arbejde i Blendit udspringer af tankerne bag vores Cre8-model. En model sammensat af to cirkler: 

 

  • Den øverste cirkel, der skal sikre, at vi har den forretningsforståelse, det kræver at igangsætte initiativer, der faktisk kommer til at ændre forretningsproblemet. (Mads har skrevet et meget glimrende nyhedsbrev om denne del af modellen, som du kan læse her.)

  • Og den nederste cirkel, der skal skabe en mere helhedsorienteret læringsløsning på baggrund af de forskellige behov, det er nødvendigt at forstå i udarbejdelsen af løsningen.

Der er særligt noget ved den nederste cirkel i CRE8 modellen, som jeg bliver ved med at vende tilbage til.

 

Ikke fordi den er vigtigere end resten af modellen. Den øverste del – koblingen til forretningen, målene og den strategiske retning – er mindst lige så afgørende for at designe en løsning, der bliver vellykket i sidste ende.

 

Men det er i den nederste cirkel – som vi desuden kalder 3Needs – at vi for alvor får fingrene i læringsbolledejen.

 

Det er her, vi undersøger, hvad der faktisk står i vejen for performance.
Det er her, vi møder målgruppen.
Og det er her, vi bliver nødt til at spørge os selv:

 

Er det her overhovedet et problem, der skal løses med læring?

 

Det spørgsmål lyder måske banalt. Men i praksis er det ofte, når vi tør at stille os selv det spørgsmål, at vi skaber fundamentet for, om forandringstiltaget ender med at skabe værdi eller ej. 

Kausalitetsfælden: Faren ved at tro, at du kender løsningen på forhånd

I mange organisationer starter læringsprojekter med en antagelse.

 

“Medarbejderne mangler viden”
“De skal bare trænes i systemet”
“Vi skal have lavet et kursus, så de forstår processen bedre”

 

Og de antagelser kan sagtens være rigtige. Men måske er det samtidig kun en brøkdel af det samlede billede.

For når vi allerede har defineret både problemet, årsagen og løsningen på forhånd, risikerer vi at falde i det, vi på mit studie ville kalde en kausalitetsfælde

BEGREBSFORKLARING

Kausalitetsfælde

Vi ser et problem, antager hurtigt hvad det skyldes og designer en læringsløsning, før vi har undersøgt behovene ordentligt.

3Needs: Tre separate behov

I den nederste cirkel af CRE8 modellen arbejder vi med tre behov:

FORRETNINGSBEHOVET

Nøglespørgsmål

Hvor er vi nu, og hvor vil vi hen?

 

Eksempel

Ny salgsmetode, nyt system, kompetencegab

MÅLGRUPPENS BEHOV

Nøglespørgsmål

Hvad står i vejen i hverdagen?

 

Eksempel

Tid, systemer, KPI’er, uklare processer

LÆRINGSBEHOVET

Nøglespørgsmål

Er læring faktisk den rigtige løsning?

 

Eksempel

Viden, færdigheder eller behov for anden støtte

1. Forretningsbehovet

Forretningsbehovet er ofte kendt på forhånd. Det handler om at forstå den ønskede bevægelse. Hvilken forandring er det, der skal ske i organisationen? Hvad er det for et mål, læringsindsatsen potentielt skal understøtte?

 

Men forretningsbehovet er ikke nok i sig selv. Det fortæller os, hvor organisationen gerne vil hen, men ikke nødvendigvis, hvad der forhindrer mennesker i at komme derhen.

 

2. Målgruppens behov

Her bliver det for alvor praksisnært (og for guds skyld i øjenhøjde med dem det handler om: målgruppen.)

 

Hvad mangler målgruppen for at kunne lykkes?
Hvilke barrierer står i vejen for dem?
Hvad oplever de selv som svært, uklart eller urealistisk?

 

Det afgørende er, at vi ikke kun taler med dem, der har defineret forretningsproblemet. Vi skal også tale med dem, der skal løse det i hverdagen. For det er ofte her, kompleksiteten viser sig.

 

Hvis vi ikke undersøger målgruppens virkelighed, risikerer vi at designe læring til et problem, der slet ikke findes i den form, vi antog.

 

3. Læringsbehovet

Det er først her, at vi bør spørge: Hvilket reelt læringsbehov skal løses?

 

Og måske endnu vigtigere: Har det overhovedet noget med læring at gøre?

 

Det spørgsmål kan være ubehageligt, fordi det udfordrer den klassiske forestilling om, at vi i L&D altid skal levere en læringsaktivitet. Men det er også det spørgsmål, der gør læringsarbejdet mere strategisk og flytter det tættere på forretningen.

 

Hvis målgruppen ikke kan udføre deres arbejde rigtigt, fordi de mangler viden eller færdigheder, kan læring være relevant.

Men hvis problemet skyldes uklare processer, manglende ledelsesopbakning, tekniske barrierer eller manglende tid, er formel læring måske ikke den optimale løsning.

 

Så skal vi nærmere arbejde med performance support, lederforankring, procesændringer eller andre former for understøttelse i selve arbejdet.

 

Det er en vigtig pointe i Blendits tilgang: Læring skal ikke stå alene som aktivitet, men designes, så den kan overføres til, anvendes i og skabe effekt for praksis.

En model, der tilgodeser kompleksitet

Noget af det, jeg synes, er det stærkeste ved 3Needs, er, at modellen ikke forsøger at forsimple komplekse problemer.

 

På studiet taler vi ofte om wicked problems

Noget af det, jeg synes, er det stærkeste ved 3Needs, er, at modellen ikke forsøger at forsimple komplekse problemer.

På studiet taler vi ofte om wicked problems

BEGREBSFORKLARING

Wicked problems

Problemer, hvor årsagerne er sammenvævede, hvor løsningen ikke er entydig, og hvor konteksten ændrer sig undervejs.

Det begreb, synes jeg, passer godt på de fleste af de læringsprojekter, vi arbejder med i Blendit. Og netop derfor er det risikabelt at lede efter én forklaring og én løsning for hurtigt.

 

3Needs hjælper os med at møde kompleksitet med kompleksitet – men på en struktureret måde. Modellen giver os et sprog for at undersøge flere lag af behov uden at miste retningen undervejs.

 

3Needs minder os også om, at behov ikke er statiske.

Det, der var det rigtige behov ved projektets start, kan have ændret sig tre måneder senere. Målgruppen kan være blevet mere moden. Forretningen kan have skiftet prioritet. Nye barrierer kan være opstået.

 

Det er disse potentielle ændringer, der giver iterationsfasen i modellen sin berettigelse.

 

For hvis vi tager 3Needs tilgangen alvorligt, må vi også tage konsekvensen af modellen alvorligt: Vi skal blive ved med at undersøge, om vores løsning fortsat imødekommer behovene.

En refleksion fra skolebænken

For mig gør 3Needs det værd at standse op og reflektere over:

 

Hvilket behov er det egentlig, vi forsøger at imødekomme lige nu?

 

Jeg tror, at mange læringsprojekter ender uden effekt, fordi de starter for sent med behovsanalysen. Eller helt glemmer den.

 

Vi kommer til at starte projekterne, når løsningen allerede er ved at tage form. Med 3Needs bliver vi mindet om, at vi skal et skridt tilbage.

 

Tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt læring overhovedet er den rigtige løsning.

Og måske er det netop det, der gør den nederste cirkel i CRE8 modellen så interessant for mig.

 

Den handler ikke kun om at designe læring.

Den handler om at blive klog nok på problemet til ikke at designe den forkerte løsning.

 

Hos Blendit arbejder vi med CRE8 og 3Needs som en del af vores tilgang til forretningsdrevet læringsdesign — blandt andet i vores forløb og sparring med L&D-teams, der vil tættere på forretningen og skabe læring med dokumentérbar effekt.

 

Har du lyst til at drøfte, hvordan I arbejder med behovsafdækning i jeres læringsprojekter, tager vi gerne en uforpligtende snak.

 

RELATERET INDHOLD

Effektiv læring

AI i læring – er du med, eller bliver du overhalet?

Læsetid 1 min.

AI kan revolutionere læring – men kun hvis du bruger det bevidst, strategisk og med respekt for både mennesket og forretningen.
Ellers er det bare endnu et smart værktøj i en fyldt skuffe.

Læs mere

Effektiv læring

Design baglæns med Læringskort

Tid* 1 min.

Med vores Læringskort får du en overskuelig guide over, hvad de enkelte typer metoder og content er fordelagtigt til for modtageren. Desuden kan du se, hvor tidskrævende de er at producere for afsenderen.

Læs mere

Effektiv læring | Forretningsdrevet læring

Læring og træning skal integreres i forretningen

Lyttetid 65 min.

I dette afsnit deler Pernille Ravnskov sine vigtigste indsigter om, hvordan effektiv læring skabes ved at blive integreret i forretningens processer, onboarding og performance support – og gjort digitalt tilgængelig for alle.

Læs mere

Effektiv læring | Kunde- og Partnerlæring | Sales Enablement

Læring som en del af salgstragten

Lyttetid 59 min.

Hør hvordan Universal Robots vendte et læringsforløb til en sand lead magnet ved at anskue deres læring med friske øjne.

Læs mere

Kundecase

Find flere spændende kundecases her

Du skal bare be' om noget eksklusivt og knivskarpt læringsindhold?

Udfyld formularen herunder, så sørger vi for, at det dumper din ned i din indbakke: 

Starter du egentlig med det rigtige læringsbehov?

Formularen kunne ikke indlæses.