Hvordan kan jeg bruge Fosway 9-Grid?

Er du i gang med at evaluere din nuværende læringsplatform, kan det være en fordel at kigge i retning af Fosway. Vores CEO, Mads Willum Høj Jensen, giver i nedenstående en kort intro til Fosways 9-Grid, hvordan du kan bruge det, og hvad du i øvrigt bør overveje i din egen analyse. 

 

Hvorfor Fosway?  

Fosway har i mere end 20 år analyseret markedet for læringsteknologier. De mødes med både leverandører og kunder, hvor de gennemgår produkter, planer og casestudies grundigt. Kunderne repræsenterer over 250 af Europas største virksomheder. Kundernes input er bærende i analysen, hvor leverandørernes input hovedsageligt bruges til validering og indsigt i strategi og roadmap 

Der er flere leverandører af denne type af analyser, men Fosway er den førende i Europa inden for vores branche.  

 

Hvad er Fosway 9-Grid? 

Fosway 9-Grid hjælper dig med at forstå positioneringen af leverandører af læringsteknologier, og det gør det nemmere for dig at sammenligne de forskellige løsninger. Afkodningen af modellen kræver dog, at du holder tungen lige i munden.  

© Copyright Fosway Group Limited. All Rights Reserved.

 

Vi har opsummeret modelforklaringen her:   

Du skal se Fosway 9-Grid som en flerdimensionel model – og ikke en todimensionel model, som den ser ud ved første øjekast. Ud over Potential og Performance, så hold øje med Total Cost of Ownership og Presence. Sidst men ikke mindst, læg mærke til placeringen i det enkelte felt. Det har nemlig noget at gøre med, hvor de ser løsningen bevæge sig i retning af. Det kalder de Future Trajectories. 

Ganske kort: 

  • Performance: Både performance i forhold til konkurrenterne, samt performance set fra kundernes stol. 
  • Potential: Produktets vision og potentielle impact – herunder evnen til at kunne eksekvere på det.  
  • Presence: Tilstedeværelse på markedet, både historisk og i dag. Fx antal kunder, antal enterprisekunder, generel markedsandel (geografisk og licensmæssigt) 
  • Total Cost of Ownership: Deres vurdering af, hvad det koster at købe, implementere og eksekvere over en typisk 3årig periode. De pointerer, at både er tid og penge er med i deres beregninger, samt både interne omkostninger og eksterne omkostninger. 
  • Future Trajectories: Deres vurdering af, hvor den enkelte leverandør er på vej hen.  
    • Toppen af feltet = opbygger potentiale gennem innovation og videreudvikling 
    • Bunden af feltet = kan potentielt set miste fokus på innovation og videreudvikling 
    • Højre i feltet = er i gang med at øge deres win-rate, kundeloyalitet og anerkendelse på markedet.  
    • Venstre i feltet = aftagende markedsandele og succes.

 

Derudover har vi formen på leverandørvisningen – er det en cirkel eller firkant? ”Specialist har valgt at fokusere på et helt specifikt område, hvor de går efter at være de bedste. Det kan være mobil læring, AI eller bygge integrerede løsninger bygget på forskellige kilder. Suite er derimod en læringsplatform, der supporterer, integrerer og favner en bred vifte af læringstilgange. 

Få den fulde vejledning til modellen fra Fosway her. 

Det er værd at nævne, at analysepræsentationen og begreberne skifter fra år til år.  Fx var Fosway i 2016 blandt de første til at introducere begrebet LXP (Learning Experience Platform). Og sidste år begrebet ”Learning Suite. Helt overordnet er branchen ramt af ekstremt mange begreber, som skifter og bliver brugt på forskellige vis af forskellige leverandører og analytikere 

 

Hvordan vurderer jeg, hvad der er bedst for min organisation?  

Det er langt fra sikkert, at den løsning, der ligger højest på begge akser, er det rigtige for din organisation. Der er en værdi i alle zoner i modellen. Som ny på markedet kan det fx være en stor succes at blive placeret i ”potential performer”. 

Organisationens størrelse, forretningsstrategi, læringsstrategi, ambitioner, organisering, system-setup m.m. har selvsagt indflydelse på valg af læringsteknologi.  

Dyk ned i de enkelte løsninger og hav som minimum følgende ambitioner: 

Vælg en platform… 

  • Hvor medarbejdere har lyst til at gå hen. Et sted de har brug for til at lykkes med deres job. Et sted de konstant kan blive klogere og finde hurtigt svar og løsninger. 
  • Hvor medarbejderne kan hjælpe deres kolleger med at lykkes. 
  • Som hjælper HR & L&D med at dokumentere den forretningsmæssige værdi og ikke mindst effektivitet og arbejdsglæden for både ledere og medarbejdere. Med det tempo der er på forandringerne i dag, er tid, impact og engagement nøgleordene.  
  • Som samler alle lagene i en organisation, så de i fællesskab, hurtigt og effektivt kan gøre de strategiske tiltag til virkelighed – alt imens de konstant lærer og deler viden

 

Fuse som Core Leader 

Der er efterhånden rigtig mange interessante platforme på markedet. Som nordisk forhandler af Fuse er vi dog glade for at se, at Fuse Universal for andet år i træk er blevet anerkendt som Core Leader af Fosway 

Vi har fulgt Fuse’s rejse i snart fem år, og de har ikke skuffet os. Platformen har været under konstant udvikling, ambitionerne er store og resultaterne mange.  

Vi ser dog hvert år frem til lanceringen af det nye 9-Grid, da det altid giver et interessant overblik og indblik – og er et bevis på, at digital læring er en uundgåelig størrelse, der til stadighed bliver mere og mere forretningskritisk. 

Glæder os til at fortsætte de gode snakke omkring læring som forretningskritisk element.